Interview med Sally Trier
AI i Art Direction
Sally Trier er DA hos @newland.tv, Freelance Art Director og AI artist, samt en del af Runway Talent Network. Hun startede karrieren hos &Co (2021-2025) og var med til at lave Danmarks første AI kampagne.
Hvornår og hvordan kom du på sporet af AI som kreativt redskab?
Det startede hos &Co i slutningen af 2022, da vi lavede Eurojackpot-kampagnen Slip fantasien fri. Opgaven var at få danskerne til at turde drømme større. Der var 750 millioner på spil, men mange har svært ved at give slip, når det gælder de helt store fantasier. Vi ville gøre drømmene mere håndgribelige – og dér gav generativ AI pludselig mening.
På det tidspunkt havde vi kun hørt om Midjourney, men ingen af os havde prøvet det. Alligevel kastede både vi og kunden sig ud i det, og det fortjener Eurojackpot virkelig cadeau for. Vi blev hurtigt blæst bagover over, hvad man kunne skabe. Det føltes som at åbne en drømmemaskine. Efter kampagnen fortsatte jeg med at eksperimentere og oprettede Instagram-profilen Code to Construction som et slags laboratorium, hvor jeg delte mine forsøg. Siden da har jeg bare fortsat.
Du har arbejdet med kunst gennem dit liv og bevæget dig mellem maleri, kommercielle kampagner og nu film. Hvordan ser du forbindelsen mellem de forskellige udtryk?
Jeg arbejder både med kunst og kommercielle projekter, og for mig hænger de to ting tæt sammen. Det ene udelukker ikke det andet – de har bare forskellige formål, men de låner hele tiden fra hinanden. Kunst giver mig frihed til at eksperimentere og tænke skævt, mens det kommercielle giver struktur og retning. Begge dele gør mig nysgerrig – bare på forskellige måder. Kunsten får mig til at udfordre formen, og det kommercielle får mig til at finde nye måder at kommunikere på. Når de to overlapper, er det som regel dér, det bliver mest interessant.
Når du udvikler et projekt, hvordan ser processen så ud – fra idé til noget fysisk står færdigt?
Jeg starter som regel med research – medmindre der er noget uventet, der pludselig sætter noget i gang. Nogle idéer opstår spontant, mens andre skal have tid til at folde sig ud. Det første, jeg leder efter, er den menneskelige kerne – en følelse, en indsigt eller en oplevelse, som resten af projektet kan vokse ud fra. Derfra begynder jeg at samle visuelle spor, stemninger og materialer, som kan give idéen form. Nogle projekter starter med et billede i hovedet, andre med et tema eller et behov, man gerne vil ramme. Når jeg arbejder med en konkret brief, tager jeg som regel udgangspunkt i mennesket – hvad det skal vække, sige eller føles som – og bygger derefter det visuelle univers omkring det. I praksis flyder det hele sammen. Idé, æstetik og stemning udvikler sig side om side, indtil projektet begynder at føles levende.
Hvordan oplever du samspillet mellem det digitale og det fysiske i dit arbejde, og hvad åbner det for?
Jeg synes, det er et vildt spændende felt, fordi det hele tiden udfordrer, hvordan man kan skabe. Jeg elsker, når det digitale og det fysiske får lov til at mødes – når de ikke står som modsætninger, men faktisk forstærker hinanden. Det digitale gør det muligt at eksperimentere hurtigt og skabe ting, jeg ellers ikke ville have ressourcer til. Det fysiske giver nærvær, tilfældighed og en anden form for tilstedeværelse. Når de to begynder at smelte sammen, opstår der en slags dobbelt virkelighed – noget, der både er ægte og iscenesat på samme tid. Det kræver, at man kan navigere mellem kontrol og intuition, teknologi og håndværk. Og det er dér, jeg synes, det bliver allermest interessant – når det digitale ikke bare er et værktøj, men en forlængelse af den fysiske skabelse.
Når teknologien stadig er så ung og under udvikling, hvordan oplever du at arbejde med AI i en fase, hvor værktøjerne endnu ikke er fuldt definerede? Ser du det som frihed eller disciplin?
Jeg vil sige, det er lidt af begge dele. På den ene side er det frustrerende, fordi værktøjerne hele tiden ændrer sig, og man skal konstant lære nyt. På den anden side er det også det, der gør det spændende. Der findes ikke én rigtig måde at gøre tingene på endnu – man kan selv være med til at forme, hvordan man bruger teknologien. Jeg prøver at bevare en eksperimenterende tilgang. Jeg tester mange forskellige programmer, fordi de kan noget forskelligt, og det giver mig et større spænd at arbejde i. Både med billeder og video handler det meget om at tænke som en kurator – at kunne udvælge det bedste blandt alle de iterationer og variationer, der opstår undervejs. Det kræver både tålmodighed og et klart blik for æstetik. Og så handler det om ikke at blive for komfortabel, for lige så snart man tror, man har styr på det, ændrer teknologien sig igen. Det føles lidt som at arbejde i bevægelse – og det er nok også derfor, jeg synes, det er så sjovt.
Hvordan oplever du forskellen på at vokse op i en verden uden AI og nu skabe i en tid, hvor teknologien er blevet en naturlig del af det kreative rum?
Jeg er glad for, at jeg voksede op uden AI. Jeg lærte at skabe med hænderne – at tegne, bygge og forstå materialer – og det har givet mig en fornemmelse for form, lys og tekstur, som jeg stadig bruger, selv når jeg arbejder digitalt. Jeg har altid et fysisk blik med, også når jeg arbejder i noget helt virtuelt. Jeg er en del af den sidste generation, der voksede op uden en smartphone, men lærte at bruge den, da verden blev digital. Det har da sikkert gjort mig ret fleksibel og åben over for forandring. Jeg føler mig hjemme i begge verdener – den analoge og den digitale – og det er måske derfor, AI føles så naturligt for mig. Jeg ser det ikke som et skift, men som et ekstra lag ovenpå det håndværk, jeg allerede kender. Det handler stadig om at skabe billeder, der føles levende – forskellen er bare, at værktøjet nu også kan være tekst.
Hvis du skal give et råd til nogen, der gerne vil i gang med AI som kreativt redskab, hvad vil det være?
Mit bedste råd er at tage mange hatte på og prøve at forstå, hvordan de forskellige roller hænger sammen. Jo bedre du kender helheden – lys, kamera, lyd, klip, farve, scenografi – desto mere nuanceret kan du skabe. Når man arbejder med AI, ender man tit med at være alle rollerne på én gang. Du skal kunne tænke som fotograf, designer, instruktør og klipper – for at forstå deres sprog og måde at se verden på. Det giver et langt bredere kreativt register at arbejde ud fra. Og så handler det om ord. AI forstår kun det, du kan formulere, så det betyder meget at udvide sit ordforråd – både visuelt og følelsesmæssigt. Jo bedre du kan beskrive en overflade, et lys, en bevægelse eller en stemning, desto mere præcist kan du skabe det. Det er lidt som at instruere et helt hold gennem sprog alene – og det kræver, at man kender alle discipliner, også dem, der normalt ligger i baggrunden.
—
Du kan opleve Sally til Prompt Club d. 13. november, hvor vi også får besøg af Kristina May, samt flere spændende profiler, der vil være med til at belyse en ansvarlig vej i brugen af AI i kreativ og kommerciel sammenhæng.
Der er lige nu få ledige pladser.