Hvad kan maskinen helt særligt i forhold til menneskelig kreativitet, og hvordan ser du det mest frugtbare samspil mellem de to?

Det er et stort spørgsmål, og der er mange ting i spil her, synes jeg, så det er svært at lave en udtømmende besvarelse. Noget af det væsentligste er maskinens evne til kvantitet. Når man først eksperimenterer med AI, kan man godt komme til at bede maskinen om at skrive et digt, sammenligne outputtet med et menneskeligt digt og (måske) konstatere, at menneskets udgave er bedre. Her overser man potentielt, at maskinen nemt kan generere hundredevis af digte, og at det i den sammenhæng nogle gange godt kan betale sig at tænke i kvantitet. Måske kan man generere hundredevis af digte, klippe de bedste stumper sammen, lave en let redigering og få et godt resultat ud af det. Hvis man som designer skal producere en ny stol, der er formet som en banan, kan maskinen også nemt generere massevis af mulige bud, hvor vores egen forestillingsevne måske ville have sværere ved at nå frem til ligeså mange muligheder. Med teknologien bliver det også nemmere at prototype tingene hurtigt - for eksempel hvis man lige skal visualisere en idé overfor en kollega eller en kunde. Som nævnt ovenfor kan maskinen også hjælpe med at kombinere eksisterende elementer på en måde, som vores hjerne måske ikke ville have gjort. Vores menneskelige tænkning er som regel styret af vores eksisterende associationer, så salt hænger sammen med peber og kniv hænger sammen med gaffel. Her er maskinen mere ligeglad med, om den blander stilarten fra Google Maps sammen med et historisk kunstværk. Der findes mange eksempler på, hvordan computeralgoritmer er blevet anvendt til at bryde vores egne kognitive begrænsninger i kreative processer. Et godt eksempel er det nu afdøde ikon David Bowie, som fik udviklet computerprogrammet “The Verbasizer” (en digital udgave af den klassiske cut-up teknik). I dokumentarfilmen “Inspirations” beskrev han, hvordan han brugte det i hans sangskrivning for at komme frem til tekster, som han ellers ikke selv ville have fundet på. Et andet positivt aspekt af teknologien kan også være, at udviklingen medfører en øget demokratisering og tilgængeliggørelse af kreativitet, fordi man nemt kan bruge AI til at hjælpe med nye markedsføringsidéer, nye designforslag, generere prisvenlige scener til sin kommende actionfilm og lignende. Jeg tror dog, det er vigtigt, at mennesket ikke bliver for dovent i den sammenhæng, og jeg tror ikke nødvendigvis selv, at mennesket behøver at forsvinde ud af ligningen. Jeg synes, der er værdi i at tænke maskinen som en form for sparringspartner i den kreative proces. Indenfor den psykologiske videnskab skelner man ofte mellem to faser i kreativt arbejde - en generativ og en evaluerende. Det kender vi fra den klassiske brainstorm. En oplagt anvendelsesmulighed (og den måde de fleste virker til at arbejde kreativt med AI lige nu) er, at sætte maskinen i spil i den generative fase og bruge den til at udvide vores eget kreative mulighedsrum, så vi kan få flere muligheder og idéer i spil i den kreative proces. Vi kan også hurtigt få et genereret udgangspunkt at forholde os til, så vi ikke behøver at starte ud med et helt blankt lærred. Derimod har vi mennesker nogle kvaliteter, som maskinen ikke har i skrivende stund - for eksempel en fælles fysiologisk, emotionel og social erfaring med verden, en selvreflektiv bevidsthed, intentionalitet og så videre - som blandt andet gør, at vi måske i mange sammenhænge har nogle fordele i den evaluerende fase, hvor de kreative outputs skal indpasses i en given sammenhæng (selvom maskinen potentielt også vil kunne spille en rolle her, hvilket der virker til at være en stigende interesse for indenfor forskningen). På den måde vil man nok i nogle sammenhænge se mennesket indtræde i en form for kuratorrolle overfor maskinens outputs. Jeg tror dog som sagt ikke selv, at den menneskelige kreativitet forsvinder fuldstændigt, og det er selvsagt vigtigt også at have øje for alle de problematiske aspekter ved AI såsom bias i algoritmerne, energiforbrug, datasikkerhed, problematikker i forhold til ophavsret ved både output og i træningsdata og så videre - samtidigt med, at man udnytter det kreative potentiale, teknologien åbner op for.