En interessant trend i reklamefilm, er at man er begyndt at vise behind the scenes, som en del af kampagnerne, for at bevise at der ikke er brugt AI. Paradoksalt er denne klassiske iscenesættelse i sagens natur teatralsk. Hvordan navigerer du i spændingsfeltet mellem den tekniske præcision i AI, og det nødvendige menneskelige nærvær som publikum kan spejle sig i? 

Jeg har set, at der samtidig også er begyndt at komme flere og flere AI-genererede behind the scenes-film til AI-genererede film, selvom der selvfølgelig aldrig har været nogen optagelser. Så forvirringen er total.

For mig kan AI-genereret indhold sagtens vække og formidle følelser og være menneskeligt nærværende. Jeg synes godt, man kan mærke, når der er et menneske bag, som har haft en intention og truffet nogle valg ud fra, hvem de er. En stor del af arbejdet med AI handler om at kuratere, udvælge og videreudvikle de outputs, der taler til én. Når jeg arbejder med noget, prøver jeg at gå med de visuals, der får mig til at føle noget. Hvis man bruger mavefornemmelsen og følelserne i den proces, så kan andre forhåbentlig også mærke det.

Filmbranchen er kendt for at have perioder med downtime. Hvordan udnytter du disse pauser til at eksperimentere med nye teknologier og i hvor høj grad finder brudstykker fra dine personlige eksperimenter vej ind i dit professionelle virke?

Når jeg ikke sidder på et projekt, bruger jeg AI til at udforske idéer, og Instagram som et sted til at dele visuelle eksperimenter. Jeg er sikker på, at tingene kommer til at smitte mere og mere af på hinanden fremover.
For to år siden, i slutningen af klippefasen på min spillefilmsdokumentar ‘Kærestebreve fra Thy’, afprøvede jeg forskellige AI-modeller for at se, om AI kunne fungere som et greb i fortællingen. I filmen bruger musikeren Thomas Bach sine forældres gamle kærestebreve til at se på fortiden og få et nyt blik på sine forældre og sin opvækst, og jeg ville gerne undersøge, om jeg kunne vække den rejse til live med AI. Resultatet blev ikke helt godt nok, men hvis teknologien havde været mere moden dengang, er jeg sikker på, at det var blevet en del af filmen.

Hvordan vurderer du paratheden og modenheden i den danske filmbranche lige nu? Ser du AI som en katalysator, der vil åbne op for helt nye typer af historiefortælling som vi hidtil ikke har haft ressourcerne eller værktøjerne til at forløse?

Ja, helt klart. At der ikke er de samme økonomiske og praktiske begrænsninger, åbner helt sikkert op for nye måder at fortælle historier på. Jeg tror både, vi vil se flere genrefilm, som tidligere har været for dyre at producere, flere eksperimenterende film og flere low budget-film, der bruger AI til world-building og til at skabe rigere og mere detaljerede filmiske universer omkring historierne.

Hvis vi kigger længere frem hvordan ser du så de grundlæggende vilkår for filmskabelse ændre sig og hvilken betydning får det for instruktørens rolle når de tekniske barrierer bliver mindre?

Jeg tror, der vil opstå nye roller og kreative funktioner på et filmcrew, som kommer til at arbejde tæt sammen med instruktøren om at forløse historien. Jeg forestiller mig, at vi kommer til at se langt flere film skabt som hybrider mellem traditionel filmskabelse og AI, hvor AI både giver nogle produktionsmæssige muligheder og tilfører en ekstra dimension til fortællingen. Alt i alt håber og tror jeg, at det vil give plads til mere kreativitet i måden, vi fortæller historier på film.