“AI kan ikke lave originale billeder”
En generel misforståelse omkring skabelsen af billeder med kunstig intelligens, er baseret på en antagelse om, at “den” ikke kan skabe noget originalt, fordi den er trænet på eksisterende billeder.
Som Carl Sagan sagde, kan man ikke lave en æbletærte fra bunden, uden først at opfinde universet.
“I'm an alligator - I'm a mama-papa comin' for you”
David Bowie's Moonage Daydream er et klassisk eksempel på brug af William Burroughs cut-up metode, når det kommer til at skabe nye udtryk.
Cut-up metoden går i korte træk ud på at tage litteratur, klippe siderne op, og sammensætte dem på nye måder, som collage.
Burroughs, som dadaisterne og surrealisterne før ham, med henholdsvis collageteknikken og equisite corpse, forstod at essensen af kreativitet er kombinatorik - sammensætning af eksisterende elementer på nye måder.
Det er præcis samme grundprincip generativ kunstig intelligens arbejder ud fra, men modsat tidligere teknikker, er vi på et mere raffineret stadie med den nye teknologi, som er inde og skabe hver en pixel fra bunden.
Disse pixels udspringer fra enorme datasæt på milliarder af billeder, som har dannet grundlag for “maskinlæring” og derfra tager form gennem to algoritmer der spiller op mod hinanden: Den ene skaber støj, og den anden dekoder støj.
Ud fra din prompt, og den kunstige intelligens’ maskinlæring genereres der et originalt billede hver gang. Du kan lave den samme prompt 1000 gange, og få 1000 forskellige resultater. Mønstergenskabelse.
Essensen af generativ kunstig intelligens er mønstergenskabelse.
Det betyder at der altid vil være et element af tilfældighed.
Paradoksalt anser flere dette på overfladen som en svaghed, men det er måske er den største styrke ved teknologien.
Mange af de største opfindelser og opdagelser gennem historien, har været baseret på serendipitet.
Serendipitet er når vi opdager noget godt ved et tilfælde. Som f.eks. Newton’s æble, der blev katalyst for opdagelsen af tyngdekraften.
Når vi prompter den kunstige intelligens træder vi automatisk ind i kompleksiteten, et uendeligt mulighedsfelt, hvor vi kan plukke ideer, og tage dem med under armen tilbage til vores respektive jobs.
Hvis vi forstår, at se værdien af det output vi skaber, og forstår at fodre den kunstige intelligens med de “rette ingredienser”, samtidig med at vi forholder os åbne for nye ideer, er vi længere fremme end 99.999% af vores omverden, som stadig tænker binært omkring den nye teknologi.
Kunstig intelligens er et paradigmeskift.
Ved at integrere de nye redskaber i vores kreative udviklingsprocesser erhvervsmæssigt, kan vi udfordre vanetænkning og åbne op for nye forbindelser, der transcenderer traditionelle begrænsninger og baner vejen for innovation i vores virksomheder.
Det er nemlig i dag muligt, at remixe billeder, på samme måde som musikere længe har kunne remixe og sample lyde.
Samtidig er kvaliteten af billeder skabt med generativ kunstig intelligens steget eksponentielt over de sidste to år, hvilket betyder at det i dag er muligt at skabe ethvert æstetisk udtryk, fra enkel grafik til kompleks 3D, malerisk, fotografisk og alt i mellem.
Det hele er muligt, så længe vi accepterer præmissen om, at tilfældighedernes spil er en del af processen, og at vi ofte kun vil komme 70 - 90% af vejen med vores output, alt efter hvor gode vi er til at udvælge det rette input. Jo bedre vi bliver til at fodre den kunstige intelligens med de rette “ingredienser”, jo bedre bliver de “retter” som kommer tilbage.
Den kunstige intelligens bør derfor ses som et redskab til at understøtte vores kreative processer, og løfte dem til det næste niveau.
Hvis du gerne vil blive klogere på hvordan du kan bruge kunstig intelligens i dine kreative processer, deler jeg løbende indsigter fra frontlinjen af AI Revolutionen på vores nyhedsbrev.
Bedste hilsner,
Morten, AI Revolution